Vores vision

Vi, her hos Change Our Globe, er brætspilsnørder, der brænder for klimaet. Vores vision har siden den spæde start i 2017 været at inspirere til mere omtanke for naturen, dyrene og ikke mindst miljøet. Vores vision er, at alle vores spil balancerer både oplysning og underholdning. Deraf vores slogan: 

Klimakampen har aldrig
været sjovere!

Transparens
som et key point

Noget af det, som vi finder utrolig vigtigt i en forsyningskæde, er transparens. Vi er meget bevidste om, at det at kalde en produktion bæredygtig er forbundet med en del udfordringer, da en produktion altid vil indeholde et forbrug af materialer og energi. En produktion vil derfor aldrig blive 100 % bæredygtig.

Dog kan man træffe valg og stille krav, som skaber en mere ansvarlig produktion med omtanke for miljø og klima. Det har vi gjort! Vi anvender certificerede materialer, som sikrer en social ansvarlighed, både når det kommer til fair samhandel, arbejdsforhold, og når det kommer til at passe på vores jord.

Den transparente forsyningskæde, giver dig, som kunde, et direkte indblik i vores arbejdsmetoder. Derudover arbejder vi altid med nøje udvalgte leverandører.

Ansvarlig
forsyningskæde

Når vi producerer vores spil, hvad enten det er puslespil, børnespil eller familiespil, er der altid en materialevalgsproces, inden spillet produceres. Markedet undersøges, og vi vælger til og fra i forhold til både bæredygtighed og anvendelse. Der er en række ting, som spillet bare skal leve op til, så det fungerer. For at producere et spil, som så kommer til at ligge i et skab og samle støv, er slet ikke bæredygtigt. Vi vil arbejde med bæredygtighed på den velovervejede måde – derfor er materialevalgsprocessen hos os altid relativt lang, så vi kan levere det bedst mulige resultat til dig.

Alle vores brætspil og puslespil er lavet af FSC certificeret papir eller genanvendte materialer. Når papirdele er FSC certificerede, betyder det, at de er lavet af træ fra skove, som drives bæredygtigt. Der fældes ikke mere, end der kan regenereres, og der tages samtidig højde for dyreliv, biodiversitet, medarbejdere og lokalbefolkning.

Plastfilmen rundt om spillene er den eneste del af spillene, som ikke kan produceres i genanvendte materialer, men plastfilmen spiller en vigtig rolle, da den beskytter mod fugt og transportskader. Hvis den sorteres rigtigt, kan plastfilmen genanvendes.

Alle vores plastikprodukter er af det, der hedder pre-consumer recycled plastik. Altså industrielt plastaffald. Og hvorfor er det ikke post-consumer recycled plast, vi bruger? Post-consumer recycled plast er fx meget anvendt i tekstilbranchen, hvor man bruger fx plastflasker til at producere nyt tøj af. Da man ikke kan udnytte post-consumer plast til at fremstille hårdt plast, som vi har brug for i vores spilproduktion, bruger vi det affaldsplast, der er fra produktionen af konventionelle plastprodukter. Vi stiller naturligvis krav til plastens kvalitet. Alle vores produkter er CE mærkede og fri for ftalater og kemi.

Desuden holder vi os hele tiden opdaterede om nye materialer. Fx er vi ved at kigge ind i, om vi kan anvende biomaterial til spildele i stedet for at bruge plast i produktionen. Det kan du læse mere om her

Vores produktion
i Kina

Alle vores brætspil og puslespil bliver produceret i Kina. Vi har et lokalt kontor med lokale medarbejdere, som har løbende kontakt med producenterne, og som sikrer, at alle forhold altid lever op til vores høje standarder for ansvarlig produktion. Samtidig besøger vi selv produktionen for at sikre selvsamme.

Når man taler om ansvarlig produktion, kan man ikke undgå at tale om fragt. For det er naturligvis ikke CO2-besparende at fragte produkter på tværs af landegrænser. Tværtimod. Der er dog flere årsager til, at vi har valgt at producere vores spil i Kina, og det handler b.la. om, at man i Kina, på nuværende tidspunkt, er længere fremme, når det kommer til at genanvende materialer til nye produkter.

Kina er et innovativt land i forhold til produktion, og har et avanceret produktions-setup. Et godt eksempel er vores Global Cooling spil, som bl.a. indeholder dele af plastik. Disse dele er, som beskrevet ovenfor, lavet af pre-consumer recycled plast. På nuværende tidspunkt er der ikke europæiske producenter, som har mulighed for at genanvende dette materiale. Det er naturligvis noget, som vi løbende holder os opdateret om.

Desuden er FSC certificering af papir og pap mere reglen end undtagelsen i Kina, idet efterspørgslen for dette er stort og hos mange helt essentielt. Vi har forpligtet os til, at alle vores papir- og papdele er FSC certificeret, og derfor er det altafgørende, at der er let adgang til dette materiale. Læs mere om FSC certificeringen.

I Kina har de alle råvarer og materialer, som skal anvendes til produktionen af vores spil, tilgængelige og tæt på. Transporten af materialer og råvarer er altså minimal. Havde vi valgt at producere vores spil tættere på Danmark, havde leverandørerne måske skullet skaffe materialer og råvarer langt fra, og denne transport tæller jo naturligvis også med i det endelige CO2-regnskab for vores spil.

Du er meget velkommen til at kontakte os på info@changeourglobe.com, hvis du vil vide mere om produktionen i Kina.

Vi vil gerne
dygtiggøre os

Vi arbejder konstant på at holde os opdaterede på nye produktionsformer, nye spændende materialer og nye krav i forhold til en ansvarlig produktion med omtanke for miljø og klima. Derfor deltager vi i relevante netværk og arrangementer, som skal gøre os klogere på bæredygtighed, og hvor der kan meningsudveksles i forhold til at vælge optimalt i bæredygtighedens tegn. Vi vil være med, når der sker noget nyt – vi vil være dem, som kan bryste sig af at udvikle, producere og sælge pusle- og brætspil, som har bæredygtighed i fokus i både tanke og handling. Spil, der opfordrer til eftertanke.

En af de nye spændende ting, vi undersøger som et muligt materialevalg, er biomasser – det man kalder biomaterial. Biomaterial kan laves til et fast og hårdt materiale, derfor kunne det være relevant at bruge til spildele fremfor plast og træ. Noget af det biomaterial, som er interessant for os, er restprodukt fra hvedeproduktion og fødevareemballager. Fx de net du kender, når du køber løg og kartoffelsække, samt skumbakker som bruges til grøntsager, fx bønnespirer.

For os er affald en ressource. Det er fremtiden at tænke på vores affald, som noget der er genanvendeligt. Det motiverer os utrolig meget at finde frem til lige præcist det materiale, som er optimalt for både oplevelsen af vores spil og de bæredygtige aspekter i produktionen. Et af vores spil, Skraldeludo, sætter lige netop affaldssortering på agendaen. Det kan godt være sjovt at sortere sit affald, og ikke mindst er det altafgørende i den verden vi lever i, i dag.